3 nationaliteter, et tømrerværksted og prædiken i Brisas

Man kan nå meget fra lørdag morgen kl. 8 til søndag aften kl. 20. I begge ender er der ca. 3,5 times bustur mellem Piura og Chiclayo, og så er der heldigvis en del timer ind imellem. Turen startede med et besøg hos den nye svenske missionærfamilie, familien Smetanas. Filip var ankommet 3 timer før, men jeg og børnene havde ikke lyst til at stå op kl. 4, så det blev kun ham, der tog bussen kl. 5, for at nå at lave noget praktisk i deres hus. Filip har jo en vis trang til at bruge hænderne, så når nogle har brug for praktisk hjælp, så betyder klokken ikke så meget. Vi andre ankom ved middagstid, og have nogle dejlige timer hos familie Smetanas. Der er fire børn i familien, og Elisabeth og Daniel hyggede sig rigtig meget, så vi så ikke meget til dem. Filip og jeg nød også vores første besøg hos dem, og det er skønt at vi har fået nye nordiske kollegaer i nærheden.
Om eftermiddagen var vi på besøg hos en peruviansk familie, hvor faren i huset, Harold, er præst i en af kirkerne i Chiclayo. Vi fik serveret gelatina (en farverig gele-dessert), kiks og kaffe, og havde en rigtig god snak med dem om mange ting. Deres kirke i Las Lomas, vores kirke i Piura og hvad der ellers rører sig i vores liv nu og her, i begge familier. Ud over at være præst i kirken i Las Lomas, og formand for kirkerne i Chiclayo og Piura, er Harold også tømrer. Det var sjovt for os alle fire at se hans værksted, og hvad han laver der. Tankerne gik nogle gange til Lasse og Kurt – det havde I sikkert gerne ville se. Han laver alt fra flotte møbler til trælegetøj som maskiner, dinosauruser og andre dyr. Flot håndværk! Det var dejligt at besøge denne familie, se hvordan de lever, og forstå lidt mere af deres liv og hverdag.  

Hyggelig kaffe-snak med Harold og Margot. 

En tur i værkstedet. Alle studerer intenst det fine håndværk. 

Daniel fik denne dinosaurus. På den modsatte side er den et skellet, så det var fedt med død og levende i én. 

Pak sammen plastiklegetøj... 

En god krammer af datteren Susi. Det er OK med Daniel indtil kameraet kommer.   

Om aftenen tog Filip med Harold til bibelstudie i en anden del af byen, Cerropon. En spændende oplevelse for Filip, mens jeg og børnene tog til et mere kendt sted – missionens hus. Her spiste vi med Kate, og da børnene kom i seng, kunne jeg fortsætte snakken med hende. Senere slog Filip og Steffen sig til, og vi havde en hyggelig aften med dem. 

Søndag holdt Filip prædiken i kirken i Las Brisas. Temaet var nadver, og for en sjælden gangs skyld kunne jeg høre Filip prædike. Oftest er jeg udenfor og laver noget for børnene under prædikenen. Dejligt at være tilhører, og også at se, hvordan Filip er vokset med opgaven som prædikant. Det var ikke det, han drømte om at skulle gøre i Peru, men han klarer det ganske fint. Under gudstjenesten var det skønt at være med til lovsangen, og hvad der ellers var. Dejligt at se, hvordan Gud har været stor i den kirke – hvordan nogle nye unge er kommet til, og har engageret sig i musikken.  

Lovsangsgruppen. I mørket til venstre er et par fyre med bas og guitar. 

Filip prædiker om nadver .

Efter en lækker middag hos Kates forældre, tog vi bussen hjem kl. 16 fra Chiclayo. I skrivende stund her i bussen, ser jeg tilbage på 1,5 døgn med mange indtryk. Jeg glæder mig over fantastiske kollegaer i Chiclayo, de peruvianere vi har været sammen med, den gudstjeneste vi deltog i, og ikke mindst en tættere kontakt til Harold og hans familie.

 (Christina)