onsdag den 23. december 2015

Sidste søndag før jul i kirken

I søndags havde vi sidste gudstjeneste inden jul. Desværre kom ikke alle der havde sagt at de ville, men vi havde det godt med dem der kom. Efter Filips prædiken sang børnene for os. De to foregående gange havde de øvet to sange med Lærke og Marisol, og nu var det tid til, at vi skulle høre.

Vi sluttede af med at spise sammen. Menuen var kalkun, ris (kogt med cola og blandet med små pølsestykker) og en særlig salat, hvor der var små pommes frites i. Det smagte lækkert, og vi måtte endnu engang takke Martha for at være kokken, og vi andre kun medhjælpere.





 Vi er nu ved at gå på juleferie, og når vi ser tilbage på den sidste tid i kirken, er det med dyb taknemmelighed over det store arbejde vores lille menighed har gjort med julekursus og chocolatadas. Vi takker også Gud for den trofasthed vi oplever i menigheden, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet med dem i 2016!


Julehyggen herhjemme


Det er ikke alle traditioner fra DK vi følger så nøje, men de fleste. Nogle udvides endda. Eksempelvis anskaffelsen af en chokoladekalender er en større bedrift. Vi genbrugte formene/bagsiden fra de chokoladekalendere Lisbeth sendte til os sidste år, og så smeltede vi chokolade og fyldte op. Efter personlige ønsker fik Daniel vingummi i hans, Elisabeth ren chokolade og jeg fik lidt chokoladeknapper i min. Herefter tegnede børnene flotte forsider til chokoladekalenderne, der nu er i køleskabet og giver os daglige glæde.



Kalenderlyset havde jeg med fra DK efter mit lynvisit i november. Noget godt måtte der jo komme ud af en trist årsag til at måtte rejse til DK – min Mormors død. Jeg kan her indskyde, at jeg var meget taknemmelig over at nå hjem og være med til begravelsen og være sammen med min nærmeste familie.
I år kunne kalenderlyset endda laves med ægte lav, som Katrine sendte til mig sidste år. Jeg er altid blevet drillet for at dække hele dekorationens bund med lav, men nu kunne de sædvanlige ikke grine, og jeg nød at putte lav på min lille dekoration;-)


Julefrokost blev det også til, med Milka, Lærke og vores danske og svenske kollegaer fra Chiclayo. Det var fantastisk lækkert med leverpostej, frikadeller, ribbenssteg, rødkål og alt muligt. Filip havde også forsøgt sig med nogle små fisk, der kom til at minde meget godt om saltstegte sild, og Lærke bragte også en (for os) ny ret på bordet – surrib. Jo jo… det var lækkert!! Og rigtig hyggeligt selskab.




Nu nærmer juleaften sig, og den skal vi fejre med Milka og hendes kæreste Filip. Det glæder vi os til. Ribbenssteg er det nærmeste vi kommer flæskesteg, og den er i fryseren, og så må Filip fortsætte jagten på en and, for det skal vi da også have. Det skal nok lykkedes, og trods den frygtelige varme (der gør det hele knap så julet) skal vi nok få en skøn juleaften!


Chocolatadas


Varm kakao, paneton-kager, slikposer og gaver med legetøj er faste bestanddele af den type julefest, der holdes mange af her – Chocolatadas. Sammen med dem i kirken holdt vi to af disse fester.
Cesar er en mand, der kommer i kirken, og vi holdt en chocolatada i hans hus, mere præcist ude på gaden, som vi havde fået lov at spærre af. 76 børn var inviterede og der endte med at komme flere end det. Vi legede med dem og fortalte om Jesu fødsel, og den gave han er til os. Til slut fik de hver deres kakao, paneton, slikpose og legetøj. De gik glad hjem og det gjorde vi også. Det kan være lidt hårdt med den varme og så mange børn, men børnenes glæde og taknemmelighed smitter, og vi tog også berigede hjem.





Dagen efter havde vi også en chocolatada i kirken. Her havde vi inviteret børnene fra vores børneklub og flere fra nabolaget. Programmet lignede det fra dagen før, på nær at vi gjorde mere ud af at invitere til gudstjeneste og børneklub, da disse børn boede tættere på. Denne fest gik også rigtig godt, og endnu engang gik vi glade hjem.






Julekursus efterfølges af sommerkursus

Gummiblomster i form af julestjerne, overdynget med glimmer – det er ét af eksemplerne på, hvad vi har lavet til et julekursus, jeg har holdt i kirken sammen med to kvinder fra vores lille menighed. Fra midt i oktober til midt i december havde vi dette julekursus, hvor vi har lært 6-8 kvinder at kende. Det var en rigtig god måde, at blande noget kreativt med forkyndelsen af evangeliet. Det var godt for mig – og deltagerne – at jeg arbejdede sammen med to peruvianere om kurset. Ellers havde jeg aldrig valgt den type julepynt som vi endte med at lave. Lad mig bare sige, at der er meget forskel på, hvad man synes er flot julepynt. Der er mere spræl, farve og glimmer over den peruvianske stil.






I januar begynder vi med et nyt kursus med kreative ting. Flere af kvinderne lyder til at komme igen, og det håber vi meget på, så vi kan lære dem bedre at kende, og undervejs også give dem Guds ord med på vejen.