lørdag den 19. september 2015

5 nye "medlemmer af familien"


Nu har vi været tilbage i Peru i 12 dage, og vi har det godt. Vi vil gerne præsentere jer for de 5 nye "medlemmer af familien". Det er vores to volontører Milka og Lærke, samt tre små gule navnløse kyllinger... De skal nok få navne, når vi kender dem lidt bedre, og kan kende forskel. Det kan være lidt svært efter en halv dags bekendtskab.
Som det altid går i Peru, så ændres planerne. Denne gang skete det dog allerede i DK, da Milka ikke kunne rejse med os til Peru d. 7/9 som planlagt. Hun måtte desværre vente til i torsdags pga sygdom og manglende billetter, da hun så var klar.
Rejsen herned gik fint, og vi var spændte på at mødes med Lærke i lufthavnen i Lima og følges ad mod Piura. Det gik let at finde hinanden, og den sidste lille flyvetur gik fint trods meget små sæder.

De sæder er vist ikke designet til en dansk mand på knap 2 meter... 

Da vi kom frem til vores hjem var det festligt pyntet op af Ceci, der har passet vores hus mens vi var i DK. Hun tog imod os sammen med Steffen, Kate og Lea, og det var skønt at se dem alle igen.

Pizza fra Papa Johns med dejlige venner og kollegaer. 
Lærkes planer blev også ændret, da Milka ikke kunne komme så tidligt som forventet, idet hun ikke må bo alene her i Peru... så hun måtte flytte ind hos os i en uges tid. Det nød alle i vores familie, så vi kunne lære Lærke bedre at kende. Hun faldt bare lige ind, og det er som om, at vi har kendt hende meget længere tid. En fantastisk Lærke, som vi glæder os til at være sammen med i dette skoleår. I onsdags skulle Filip og jeg til møde i Chiclayo, og børnene nød, at de havde Lærke for sig selv helt til om aftenen. Da vi kom ind af døren blev vi modtaget af Lærke og Elisabeth klædt ud som tjenere. Nogle voksne ville være trætte og sidde i sofaen med mobilen efter en dag med vores børn, men ikke Lærke - sådan skal det gøres!
I torsdags kom Milka frem til Piura, og vi tog alle glade imod hende. Det er skønt at skulle være sammen med en gammel kending, som vi alle holder meget af  (Milka var vores første volontør i både Norge og Peru). Endelig kunne de to volontøser også finde sammen og lære hinanden bedre at kende, og det tegner til, at vi alle kommer til at få det rigtig godt sammen.

Så fik vi endelig samling på flokken. Milka sidder ved siden af Filip, og Lærke er for bordenden. 
                             

De sidst ankomne i vores "nye" liv i Peru, er de tre små gule kyllinger, som vi købte på markedet i formiddags.

Der var flere størrelser og racer at vælge imellem. Da vi gik lidt væk for at snakke og vendte tilbage igen, var prisen ændret fra 15 til 7 soles (14 kr) for dem alle tre. 


De er små og nuttede, og vi må se, hvor store de kommer til at blive. Jeg kan have mine bange anelser, efter at kaninen Ninus blev købt med forventningen om at det var en dværgkanin, og den blev gigantisk....





I den sidste uges tid har Filip og børnene haft et projekt med at bygge et hønsehus til kyllingerne, og det har de alle gået meget op i. Nok mest Filip og Elisabeth. I DK bruger man vist ofte en vamelampe til kyllinger, men det behøver vi ikke her, varmen kommer helt af sig selv.


Hus på toppen af buret for at spare plads, og på den anden side af huset skal Elisabeth have tomater.

Kyllingerne er netop flyttet ind, og Filip og børnene holder øje med, om de falder til i deres nye hjem. 

Engang i den nærmeste fremtid skal børnene igang med Salomonskolen og dermed bliver det også hverdag for os alle. Det glæder vi os til, og med Lærke og Milka som lærere i skolen, går vi en tryg og spændende tid i møde.

                                                                                                                                       (Christina)