søndag den 25. januar 2015

På CLET i Jahuanga

For et par uger siden kom vi hjem fra en tur på CLET. En skøn oplevelse, så derfor skal I høre lidt. CLET er en slags bibel-lejr, kirkerne i Chiclayo har holdt for anden gang, og hele familien var afsted. Det er flest unge der kommer, og desværre kunne den ene unge, der kommer i vores kirke ikke deltage, da hun skulle studere. Men vi var med, og vi nød at lære flere fra kirkerne i Chiclayo bedre at kende.


Turen gik til Chiclayo – de velkende godt 3 timer i bus – og derefter med bus hele natten. Det er så ikke lige vores yndlingstransportform, men vi kom da frem… Til byen Bagua Grande, og derfra med combibus til Jahuanga. Det er et fantastisk sted! En lille rolig landsby med bjerge, grønt, ro og fred. Hønsene går rundt overalt, hunde er der også en del af, og frøerne forskrækkede mig lidt om aftenen…. Det var sjovt at opleve den anderledes natur, det rolige landsbyliv og den lidt mere primitive livsstil. Da jeg en dag var i gang i køkkenet, gav det et en lille forskrækkelse, da det pludselig rumsterede meget ved komfuret, og jeg konstaterede en høne, der legede lidt med en stegepande. 




Hver dag var der bibelundervisning for de voksne, mens jeg var ansvarlig for undervisning og leg for de 6 børn der var med. Et par dage var der andre, der havde ansvaret for børnene, så jeg også fik mulighed for at høre lidt af undervisningen.





Om eftermiddagen og aftenen var der forskellige aktiviteter som bål, badning i vandfaldet, vandretur, lege, praktisk arbejde og meget andet. Ved bålet om aftenen var det sjovt at se, hvordan Daniel var den mest friske af os fire til de danse-agtige lege der var rundt om bålet… I kan jo nok sagtens forestille jer, at det ikke lige var min kop te, men Daniel hyggede sig vældigt med at danse med i legene. Han har lidt mere peruviansk i kroppen end jeg har.  




Både Daniel og Elisabeth hyggede sig meget med at være der. De legede med de andre 4 børn, børn fra byen som de tilfældigvis mødte og med de unge der var med på lejren.  Når vi til daglig bor i en storby er der nok heller ikke noget så skønt som at kunne fange nogle frøer og nyde at løbe mere frit omkring.



Det bedste ved at være med var at lære dem fra Chiclayo bedre at kende. Der er stadig flere samtaler, jeg husker tydeligt, og det var stort at opleve deres åbenhed og ærlighed. Der er så mange dejlige mennesker, der tænker meget over deres liv og tro, og giver alt hvad de har af tid og energi til kirken og dens arbejde… og som er så søde, åbne og ærlige. Skønt at lære dem bedre at kende!

 (Christina)



fredag den 2. januar 2015

Året der gik og året der kommer

Inspireret af dronningens nytårstale, og en generel tendens til et sådant tilbageblik, vil jeg også se lidt tilbage på 2014. I bloggens verden har jeg været gået i dvale siden august, men sådan har virkeligheden nu ikke været. Her kunne det være på sin plads med et nytårsfortsæt om at blive mere trofast på bloggen, men jeg lover intet.
2014 var vores første hele år i Piura, og det er en rar fornemmelse nu at føle sig hjemme her i byen. Eller i det mindste i vores lille område San Felipe og vores hus og hjem. Filip kender da også byen på mange områder, og udforsker den flittigt på sin motorcykel, hvor jeg er knap så meget ude og tjekke det hele. Jeg kan trygt finde de to nærmeste storcentre, kirken, kollegaers og volontørers huse samt markedet, og tager ellers stadig et kort med i tasken, hvis jeg skal et nyt sted hen. Der er altså også forskel på at bo i lille Hasle på Bornholm og en storby på ca. 500.000 indbyggere..

En sjælden gang imellem tager jeg mod til mig, og hopper med bagpå.


I dette år tog vi den store beslutning at tage børnene ud af den peruvianske skole, som jeg har fortalt om i forrige blogindlæg. Efter 4 måneder med den danske skole, Salomonskolen, kan vi konstatere, at det har vi ikke et øjeblik fortrudt! Børnene er gladere, har mere energi i fritiden, lærer mere, føler sig mere trygge.... De har det bare bedre. Vi er dybt taknemmelige over, at Ruben og Ruth Elise er her som volontører og underviser børnene. De gør et stort stykke arbejde, og det giver afkast på både fagligt og personligt plan, for vores børn.

Ruben og Ruth Elise fejrer juleaften med os og Søren, der hjælper i kirkerne i Chiclayo. Skøn aften! 

I løbet af 2014 blev vi berriget med hele fire besøg. Gæsterne var fra begge sider af familien med min Far og søster samt familie, ved påsketid og sidst på året kom Filips mor. Indimellem havde vi også besøg af en familie fra Norge, som vi lærte at kende på GUS i Norge, og en dansk missionærfamilie, der bor i Arequipa. Vi nød alle besøgene rigtigt meget, og det er fantastisk at så mange har brugt penge og tid på at komme helt herned til os... Tak!
Besøg af fætter og kusine. Efter kirker og vandreture, er lidt sengehygge helt i top. 
Bedstemor på besøg. Hun er højt elsket!  

Familien Kjørstad fra Norge havde fået et nyt medlem af familien - Jeremia var en dejlig guldklump. 
Besøg af Leihnums fra Arequipa/DK. På tur i parken kælede børnene med en leguan... 

Vores arbejde i kirken har udviklet sig meget i dette år. Fra at have samlinger her i vores hus, til at vi har vores egne lokaler, hvor der foregår forskellige aktiviteter i løbet af ugen. Tilslutning og trofasthed har været noget svingende og er det stadig. Sådan er det naturligt nok i opstarten af en menighed. Vi glæder os over at nogle familier er kommet trofast i lang tid nu, at et par familier er kommet til og viser sig meget trofast og interesseret, og at flere viste stort engagement og initiativ ved vores julefest. Gud er med os i arbejdet, og vi mærker, at han stille og rolig guider os i den retning han ønsker - herligt!

Til en alternativ gudstjeneste er Filip igang med at lære Santiago og Luz Maria at flette stjerner. 

I dronningens nytårstale var der noget med at have forventninger til det kommende år, og til hinanden. Jeg bed lidt mærke i det med forventninger. Vi skal til DK til sommer på hjemmeophold, og det glæder vi os meget til. Det er en rejse med en blanding af arbejde og ferie, og det bliver fantastisk at være sammen med familie og venner igen. Her er mange håb og forventninger... Samtidig glæder vi os også til at komme rundt i missionshuse og fortælle om arbejdet hernede, og møde dem der trofast støtter os med forbøn og penge.
En anden forventning til 2015 er, at arbejdet i kirken må rykke sig stille og roligt fremad. Vi går ikke og drømmer om at så og så mange mennesker må blive omvendt. Vi håber og beder til, at dem vi allerede nu er i kontakt med, må komme nærmere Gud. Åbnes der nye døre, med nye folk bag, så er det da bare en glæde... Vores forventning er ikke noget med antallet af disse døre, men at Gud har styr på det.

Idag begyndte det nye år. Vi håber at I alle havde en dejlig juletid, og at I kom godt ind i 2015. Vi fejrede aftenen stille og roligt herhjemme, og med billedet af vores dejlige glade børn nytårsaften, vil vi ønske jer alle et godt 2015!
Skål og godt nytår! 

(Christina)