søndag den 28. april 2013

Det er hårdt at være missionær

Det er ikke normalt at have en vulkan i baghaven. Det er også derfor, at jeg selvfølgelig skulle op på toppen af den, når jeg fik chancen. Jeg blev spurgt nede på sprogskolen, om det kunne have interesse. Der var 2 studerende, der skulle afsted, og de manglede 1-2 personer, som havde lyst til at være med. Det endte med at Rolf Leihnum også sprang på, og sammen med 2 guider startede vores tur en lørdag aften klokken 23.00 Vi blev kørt om på bagsiden af El Misti op i en højde af 4400 m. Klokken ca. 3.30 begyndte vi at gå mod basecampen, som er på ca. 5000 m. Det var helt sort, og jeg har aldrig set så mange stjerner før på een gang, helt utroligt flot. Vi ankom til basecampen ved 5.30 tiden og hvilede i en times tid. Derefter gik vi i ca. 8 timer med en masse små pauser undervejs, hvorefter vi ankom til toppen. Jeg var fuldstændig udmattet, man er jo ikke atlet længere, og lidt mangel på søvn, en smule hovedpine grundet højden (5825 m tror jeg nok) og så det at jeg ikke rigtigt havde spist noget undervejs, da man ikke rigtig bliver sulten når man er så højt oppe. Gåturen var mest i sort sand, så jeg kunne hurtigt mærke, at jeg havde både lår og lægmuskler. Det var rigtigt sjovt at bestige El Misti, men jeg gør det ikke igen. Det var en hård, udmattende oplevelse. Jeg var hjemme igen ca. 20.30, så turen varede næsten et døgn.

Sådan ser El Miste ud nede fra, meget tæt på hvor vi bor.
Det er så Arequipa set fra toppen af El Misti. Synes ikke jeg kan finde vores  hus!

Rolf  og Katarina midtvejs et sted.


En af vores mange pauser på vej op. Imponerende udsigt!

Endnu en pause,  hvor der er tid til at beundre udsigten, og ikke mindst ham som har skabt alt dette.

Toppen er nået, på trods af iltmangel og træthed


Sådan ser en vulkan ud oppefra.


Så bliver sejren fejret med en lille middagslur. På dette tidspunkt var jeg helt færdig!


Gåturen tilbage til bilen.

Så var jeg også så heldig at blive inviteret med til riverrafting på Rio Chili af Milka og Mathias (vores ynglingsvolontør og hendes lillebror som har været på besøg). Det var helt vildt sjovt! Vi sejlede ca. 6 km. i det kolde vand med små vandfald fra klasse 1 til klasse 4. 

Sikkerheden skulle være i orden, men de er ikke store disse peruvianere!










På Bornholm har vi da både Rytterknægten og Kobbeåen, men det var da også meget sjovt at se, hvad Arequipa kunne byde på!
(Filip)





Nutid, fremtid og mission

I den sidste tid har vi tænkt meget på, hvad vi laver nu, og vores planer fremover. Vi har haft besøg af vores chef hjemme fra DK - ELMs landssekretær Peder Østergaard Jensen. Det var et rigtig godt og givende besøg på mange måder. Vi havde et møde fælles med Thomas, Anne Dorthe og ham, hvor han gav os nogle vise ord med på vejen. Gode ord fra Det gamle testamente, der er højst aktuelle i vores situation. Dejligt for os at få fyldt lidt på i den retning, endda fra en dansk-talende person! En anden aften havde vi et møde, hvor det kun var os, der snakkede med Peder, og fik vendt vores situation her, og lidt tanker om fremtiden. Et godt møde, hvor vi endnu en gang mærkede stor tillid og opbakning hjemmefra. Skønt! Derudover også et par andre møder, og tid til lidt hygge. Her er vi på et sted, hvor man kan se lamaer, hvordan de producerer ulden fra dem og meget andet:

Anne Dorthe og Peder Ø ser på en dame, der væver utroligt flot med lama-ulden. Hendes hoved er gemt under den runde ting i højre hjørne, der kan minde lidt om en dækkeserviet, dog meget kønnere...

Lørdag i sidste weekend udfordrede jeg mig selv lidt ekstra sprogligt ved at tage med til en konference, der udelukkende foregik på spansk. Det var på SETELA, hvor de uddanner lutheranske præster fra Peru, Equador og Bolivia. Jeg ville gerne med, fordi emnet var, hvordan man missionerer i storbyer, og det må jo siges at være meget aktuelt for os med henblik på Piura. Taleren var Henry Cheah, der kommer fra Malaysia og har været missionær i Bolivia i mange år.


Jeg var positivt overrasket over, at jeg faktisk forstod en del af det, han fortalte, og der hvor jeg var i tvivl, kunne jeg hviske lidt til Anne Dorthe, der var sød at be- eller afkræfte min ide om, hvad der blev sagt. Senere i løbet af konferencen var der også en paneldebat, hvor vi tilhører kunne få belyst forskellige spørgsmål vi ønskede: 


Et par gange undervejs var der tid til lidt sang, og det var dejligt med den friske musik der blev spillet:


Jeg vil spare jer for et langt referat af, hvad der blev fortalt. Samlet set gav konferencen mig et indtryk af, at der trods mange kulturelle forskelle på Danmark, Peru og Bolivia, er mange ting, der går igen.... Flere af de ting Henry fortalte, at de havde gjort i Bolivia, minder meget om noget, vi selv kunne have fundet på at gøre i Hasle: F.eks. at invitere folk til mad, og herefter fortælle lidt om evangeliet. En følge af dette blev i Bolivia til en kirke. Et par andre ting, der blev lagt vægt på var, at evangeliet er totalt - både åndeligt og fysisk (Mat 9,35-38), at helligånden vil hjælpe os, og at det er vigtigt, at vi ser GUDS plan, i det vi laver. Flere gode input jeg vil huske på, når jeg om nogle måneder er i Piura... Jeg glæder mig!! 
(Christina)



torsdag den 11. april 2013

Besøg fra DK, påske og et hav af oplevelser!

Det er på tide med et indlæg, og der er nok at fortælle. To her i familien har haft fødselsdag, og ind imellem det er der sket en masse. Filip blev 34 år d. 20/3, og det fejrede vi stille og rolig med et par kaffegæster og pizza om aftenen.

Flere af gaverne hjælper på det lokale look: En Peru-t-shirt, en bemærkelsesværdig læderhat og en inca kola  t-shirt, der her er ved at blive pakket ud... 

Den sidste aktivitet på Filips fødselsdag var at hente vores første gæst fra DK i lufthavnen... Min Far! Børnene skippede den sædvanlige sengetid, og ventede med spænding og utålmodighed i lufthavnen. Morfar kom endelig ud af flyet, og vi havde et dejligt besøg i 2,5 uge. Han var frisk på at bo hos os, i de lidt trangere kår end på Bornholm, så han delte køjesengen med en af børnene og på skift boede den anden på en madras hos os. Det gik over al forventning for alle parter. Vi fortsatte vores hverdag med sprogskole, skole og børnehave, og imens udforskede min far Arequipa og omegnen på egen hånd. Han kender nu byen bedre end os, så nu ved vi, hvor vi kan få råd om forskellige klostre, busture osv. - på dansk;-) 

Inden påske fik vi en ekstra udfordring på sprogskolen. Vi skulle fortælle om påsketraditionerne i vores eget land for alle de andre studerende - sjovt nok på spansk. Det var lidt af en mundfuld, men vi var så heldige, at vi skulle arbejde sammen med de andre fra samme land, så vi var jo fire til at fortælle om DK. Vi overlevede, og vi tror de forstod, hvad vi fortalte. En del af dagens program var, at vi fik introduceret ingredienserne til en suppe, de spiser i påsken her i Peru, og efter fremlæggelserne fik vi så lov at smage.

Her fortæller læreren Edgar om Perus påsketraditioner i den katolske kirke. I baggrunden ses  sprogskolens leder Pedro og hans søn Juan Carlos, der også er lærer på skolen. 

Disse fiskeæg/rogn var noget af det, der gjorde, at man godt kunne smage at det ikke var en  dansk suppe.  Det var lidt som at tygge i en slags bobleplast....


Det var spændende at høre om påsken i de forskellige lande og jeg mener vi kom igennem Østrig, England, Canada, Korea, Tyskland og naturligvis Danmark og Peru. Anderledes og lærerig skoledag!

Da vi kom til påsken, havde vi fri fra sprogskolen skærtorsdag og langfredag. Vi benyttede de ekstra fridage til at få set to af de største og mest spændende ting i "nærheden" sammen med min Far - Colcadalen og Titicacasøen. Det var en rigtig god og spændende tur, og vi kunne fortælle tusindvis af linjer, om de imponerende ting vi så. Jeg vil prøve at begrænse mig, og fortælle mest gennem billeder...

Turen startede med en ca. 5 timer lang bustur til byen Chivay i Colcadalen. På vejen var der flere pauser, hvor vi kunne strække benene, se den flotte natur eller måske købe lidt af nogle af de mange sælgere, der stod klar.  

Her er så den levende udgave af det dyr, vi tidligere kun har omtalt som en god bøf - Lamaen. 

Vi så mange slags lamaer, og de tog det roligt med lidt selskab.

Her har vi en pause på 4910 meters højde. Da jeg steg ud af bussen mærkede jeg snefnug, og da jeg kom ind var jeg svimmel pga. højden... Der var så koldt at børnene fik lokket en hue ud af mig. 

Et klassisk tur-foto med Colca-dalen i baggrunden. 

Det er ikke hver dag man kan klappe en sød lama-unge....

Der var simpelthen så flot i Colca-dalen og billederne kan knap vise det.

Endnu et forsøg på at vise lidt af den imponerende natur.

Endelig kom vi til udsigtsstedet i colca-dalen, hvor man ser efter condorfuglene. Condorerne er de største flyvende fugle i verden. 

Her er en af dem. De kan have et vingefang på op til 3,2 meter, men de flyver jo ikke lige ved siden af én, så børnene var lidt skuffede over, at de ikke så større ud. Vi var til gengæld imponerede! 

Næste destination var Puno, hvorfra vi tog på en tur ud på Titicaca-søen. Den er verdens højest beliggende sø, og den er kææææmpe stor. Der er mange små øer i søen, og vi besøgte to af dem. Den ene var en lille siv-ø med 23 indbyggere, og den anden en større ø med godt 2000 indbyggere. Det var meget forskellige steder, og imponerende på hver deres måde.  

Her ankommer vi til den store ø, hvor der var lidt af en gåtur til toppen. 

Huerne her er ikke tilfældige. De betyder noget med om man er gift eller er singel, søger en partner eller hvordan man ellers tænker på det punkt. Så er det ligesom officielt! 


Igen.... flot!

Lidt hygge med Morfar på båden.

Udsigten fra toppen af båden var ikke dårlig. 

På siv-øen fik vi en smagsprøve på det, de bruger istedet som tandpasta. Elisabeth er en smule skeptisk. 

Den lille siv-ø. Dem der mener at Bornholm er en lille lukket ø, skulle tage hertil og se!

Her fik vi forklaret og vist, hvordan de bygger siv-øen. Det tager 1,5 år at bygge en ø. Bliver familien der bor på øen uvenner, gør man det, at man skærer øen igennem og flyder hver til sit - smart... 


Vi var afsted på turen fra skærtorsdag til søndag, påskedag. Der var program på fra ca. 6.30 hver morgen til 18 aften, så der var ikke meget tid til andet. Ind imellem snakkede vi lidt med børnene om, at vi nu havde påske og hvad det betød. Desværre blev det dog ikke til så meget mere. Igennem påsketiden var der dog nogle ting i naturen, eller et par optog, der mindede os om påsken:


Palmesøndag (inden turen) var vi til et optog ved katedralen her i Arequipa. Det viste sig, at der var mest fokus på at se biskoppen komme ud fra katedralen, og ikke så meget fokus på Jesus. Med kameraet rettede jeg fokus mod de palmegrene/buketter folk stod med. De mindede mig om det, der virkelig skete dengang. At Jesus red ind i Jerusalem og blev hyldet med palmegrene som en konge! Ikke biskoppen...  


Tjek venstre hjørne. Flot detalje i naturen, når man nu ser det langfredag, hvor Jesus døde på korset. 



Æslet var Jesu transportmiddel palmesøndag... 



Påskedag så vi dette optog med en Maria-figur. MEN det var JESUS der opstod påskedag! Det er svært at opleve deres misforståede fokus på Maria, og samtidig bekræfter det mig i, at det giver mening at vi er her. 

Som det sidste vil jeg gerne vise lidt fra Daniels fødselsdag d. 5/4, hvor han blev 5 år. Han ville ikke holde fødselsdag i børnehaven, så istedet holdt vi alle fri og hyggede med ham. Her er et par glimt:



Jubbiiii! Jeg fik løbehjul, cykelhjelm og beskyttere, som jeg havde ønsket mig. Nu går det derudad!



De danske og norske børn fra "firkanten" var alle mødt op til fødselsdag - 14 børn. Her åbnes pakkerne på skift ved den klassiske "flaskehalsen peger på".


Endnu en klassiker, sækkeløb...



Om aftenen fik Daniel opfyldt sit store ønske: At få et strudseæg med velkomstdrink på "Zig Zag". Han havde hørt nogle rygter og ganske rigtigt: Lyset blev slukket og tjeneren begyndte at synge, mens ægget med stjernekastere blev båret mod Daniel. Jo, der var stil over det!


Til slut skal I da også lige se, hvordan Daniels børnehavetøj/uniform ser ud:








(Christina)