Kobberbryllup

Igår havde vi kobberbryllup, og det havde vi ikke tænkt skulle gøres til noget særligt.  I sommers blev vi nemlig fejret med sang, æresport og morgenmad på vores 12 års bryllupsdag, da vores søde venner og familie omkring os godt vidste, at vi ville være her på den rigtige dag. Men det blev nu alligevel noget særligt! Det eneste vi havde gjort var at invitere familien Moesgaard-Christensen og Milka ud at spise. Aftenen før fornemmede vi dog, at der var noget igang... Det puslede ved vores port, og ganske rigtigt.... Vi vågnede op til en FLOT æresport og morgensang. Porten var holdt i ægte Filip A-stil med toiletbræt som skilt, og vandslange som det der dannede hjertet og stukturen. 

Danskere samlet til morgensang. Folk har nok undret sig lidt over den opførsel kl. 7 om morgenen...

De har nok hellere ikke helt kunnet forstå ideen i et kobberbelagt toiletsæde og blomster! 

De søde gæster medbragte selv morgenbrød og tilbehør, og vi hyggede en god halv time, inden vi alle måtte gå hver til sit. Det var jo almindelig skoledag for os og arbejdsdag for dem. Under morgenkaffen snakkede vi lidt med Henrik og Katrine, der var med på Ipadden hjemme på Bornholm. De og mange andre var også i vores tanker i løbet af dagen.

Kagen bliver skåret ud. Der er sukat og rosiner i rigtig mange kager hernede - selv det Thomas troede var en lækker kanelkrans.

Om eftermiddagen hyggede vi med pandekager og is, og så skulle vi ud at spise. Det var svært at vælge en restaurant i en ny by, hvor vi indtil nu mest har prøvet MCD og andet i den dur... Det skulle det IKKE være! Vi bestilte bord på den restaurant, der havde bedst anbefalinger på forskellige net-sider, og hos de folk vi spurgte. Vi blev ikke skuffede! 

Til et kobberbryllup er der jo ofte en sang, og det havde vores dejlige gæster sørget for.

Lama, Okse og Svin - lækkert!

Hvorfor dog en hagesmæk? Det viste sig at være praktisk, da maden kom ind - sydende på en lavasten. Som I måske kan ane i venstre side, fik vi voksne også en hagesmæk. 

Vi havde en rigtig hyggelig aften, og det var skønt at kunne fejre en milepæl i vores ægteskab. Vi håber, at vi får lov at få mange flere år sammen i fremtiden.

(Christina )

De første dage i Arequipa

Kan der virkelig ske så meget i løbet af 1,5 uge? Det er umiddelbart tanken, når vi nu ser tilbage på den korte tid, vi har været her i Arequipa. Denne gang vil jeg spare jer for et resume, for det kan jeg slet ikke overskue inden øjnene klapper i, og det vil også blive for kedeligt.
Lige p.t. er det søndag, og vi har haft en dejlig afslappende dag. Imorgen skal Elisabeth begynde i skole, og det glæder hun sig meget til. Hun har allerede lært flere af hendes kommende klassekammerater at kende, og hun er meget glad for dem. Hun skal gå på den norske skole her i byen, hvor der går 4 elever. Programmet er lidt kringlet at forklare, men kort sagt skal hun have dansk, matematik og spansk. Noget sammen med Milka, Ludvig og Ingeborg og lidt sammen med de elever der i forvejen er på den norske skole.
Her ser I hende igang med at bygge hule sammen med Tobias (dansker og kommende klassekammerat) og nogle peruanere.

Daniel begyndte i børnehave i mandags, hvor Milka og jeg var med. Dagen efter var kun jeg med, og allerede tredje dag klarede han det selv. Pædagogerne i børnehaven snakker spansk og en smule engelsk og børnene er fra både Danmark, Norge, Schweiz og Peru... desværre har danskerne fri lige nu. Mange har faktisk fri, så det er overskueligt for ham at starte op med kun 8-10 børn at forholde sig til. De er søde og velopdragede, og der er en mere rolig stil over det her end i DK. Da vi kom til weekenden synes han dog at han havde lavet rigeligt med puslespil. Ellers er han glad for det, og har til trods for lidt tårer klaret det meget flot! Det er jo heller ikke helt let, når man ikke kan snakke med de andre, så det er godt gået.

Lederen af børnehaven - Lula - henter og afleverer hver dag Daniel og nogle andre børn i denne meget lille men hyggelige bus. Endda med seler til børnene! 

Det er jo muligt at hjælpes ad trods sprogbarrierer. 

Vi begyndte i sprogskole i onsdags, og det er spændende og udfordrende. Det er lidt overvældende at skulle lære et nyt sprog, og jeg synes faktisk, at det er lidt hårdt at være eleven og få en masse lektier for... Mon nogen derude synes at det er på tide at jeg smager min egen medicin;-)
Maden er stadig ny og spændende på mange punkter. Her ser I noget af den fascinerende morgenmad, som børnene lokkede os til at købe. Deres ansigtsudtryk siger måske noget om, hvordan smagen var..

Vi bor i stueetagen i et hus, og det anvendes normalt som en gæstelejlighed for besøgende indenfor NLM. Det er ikke så stort men hyggeligt nok, og det vigtigste for os er, at børnene føler sig godt tilpas, og det har de gjort fra første dag. Så må vi jo bare lige vænne os til de små deltaljer, som at der ikke er varmt vand i hanerne, at Filip skal passe på ikke at få stød, når han står i badet under el-bruseren osv. Her ser I vores hus, hvor vi bor i stueetagen.

Vi har en lille lukket have med ca. 5 m2 græs og et ude-bryggers. Hvem har da også sagt at en vaskemaskine skal stå indendørs? Her er børnene på eget initiativ gået igang med at vaske og skrubbe fliserne. 

Naboens peberfrugt har forvildet sig ned i vores gårdhave. Ny og anvendelig plante for os i en have! 

Vi bor i en "firkant" med en døgn-bevogtet ind/ud-kørsel, og der er en "park" midt i med legeplads. Flere andre nordiske missionærfamiler bor også her, så der er mange gode legemuligheder for børnene. Trygt og hyggeligt!

En dag var vi på tur med nogle af dem fra firkanten til en dinosaurus-park med forskellige legeting og aktiviteter:

Et net fuld af børn - nye legekammerater. 

Her er børnene i hver deres kæmpe badebold ude i et bassin, og så kunne de ellers løbe rundt som hamstre. 

Er I i tvivl om hvem I ser her, kan vi fortælle at den fuldt optegnede Spiderman er Daniel, og de to andre er Frederik og Tobias Leihnum. Daniel er meget glad for at lege med Frederik på 5 år og Elisabeth med Tobias der er 7 år ligesom hende. 

Elisabeth så knap så farlig ud. 

Daniel kunne nu også godt smile.

(Christina)

Peru – mange overvældende indtryk

Femte dag i Peru er nu i gang, og vi har oplevet enormt mange ting indtil nu. Her kommer lige et oprids af vores oplevelser indtil nu, og hvis det bliver for langt og kedeligt, kan du hoppe til sidste del, hvor vi fortæller kort om de mange indtryk vi har fået.

Torsdag eftermiddag fik vi sagt farvel til en masse dejlige mennesker, der var mødt op i Rønne lufthavn. Det var et tårevædet og sørgeligt farvel som berørte os alle 4. Fredag aften landede vi i hovedstaden Lima efter ca. 21 timers rejse.  Trætheden var at mærke, men samtidig var det spændende, hvilket land vi nu endelig var kommet til. En taxitur på ca. 45 min gav os et indtryk af en storby med vild bilkørsel, store lysende skilte overalt og en vis frihed for kroppen, da man ikke bruger seler, når man sidder på bagsædet her i Peru. Dejligt uden selerne synes især børnene.  Vi kom frem til et skønt schweizisk-tysk gæstehus, hvor vi fik en god nats søvn, og næste formiddag gik de voksne ud i byen for at hæve penge og købe drikkevarer. Anne-Dorthe blev hjemme hos børnene, der hyggede i den meget børnevenlige have med legehus og gynger. De har det virkelig godt sammen, og hvor er det dejligt, at vi følges med den skønne familien Moesgaard- Christensen! Filip og jeg er også enormt glade for dem og er sikre på, at vi får et godt venskab og samarbejde. 

Elisabeth og Ingeborg hygger sig i legehuset ved gæstehuset i Lima.

Lørdag aften kom vi til Chiclayo, hvor vi nu er for at besøge de fire kirker som ELM arbejder med. Kirkerne er med til at sende os videre til Piura, og vi kommer til at samarbejde med dem senere, når vi kommer til Piura, så derfor er det rart at møde dem og få et indtryk af, hvordan de fungerer. Danskeren Steffen, der arbejder her for ELM, mødte os sammen med hans kone Kate i Lima, og de har planlagt disse dage for os og følger os i det der sker – en utrolig stor hjælp og tryghed! 

Inden flyet lettede mod Chiclayo var der tid til lidt mad. Daniel bestilte majs og undrer sig her over størrelsen og farven på de majs der er her i landet...

Søndag var vi to familier delt op og tog til hver vores gudstjenester, så vi på den måde kom rundt og mødte de fire kirker. Om formiddagen var børnene med, og vi var i en kirke i Las Lomas. Milka og Kate var med os, og Milka oversatte prædikenen for os, og også da vi gerne ville sige lidt til dem måtte hun oversætte. Vi er jo noget hjælpeløse i kommunikationen med peruanerne…. Det er lidt svært og frustrerende men samtidig en god motivation for at lære sproget, når vi på mandag begynder på sprogskolen i Arequipa! Det var en skøn gudstjeneste vi var med til. Der var en dejlig og åben stemning og stort engagement i sang og prædiken. Sjovt at sidde her på den anden side af jordkloden og genkende nogle af melodierne… en rar hjemmelig følelse. Om eftermiddagen fik børnene lov at blive hjemme hos Kate og Milka, mens vi  var til gudstjeneste i Cerropon.  Det var en lille forsamling med ca. 8-10 voksne, men også her var det en dejlig oplevelse. 

Flot kors og "alter" i kirken i Las Lomas.

Gudstjenesten i  Las Lomas. Tidsforskellen mærkes stadig og den dag måtte Daniel kapitulere.

I går var der lidt mere ro på programmet indtil jeg om eftermiddagen var i kirken i Las Brisas for at se deres  sommersøndagsskole for børn. Om aftenen var Filip til bibelstudie i kirken i San Antonio. Det var rigtig spændende at se, hvordan nogle af de forskellige ting i kirken foregår. Meget ligner det fra DK og meget er anderledes… Herligt at se, tænke på og lære af.

I dag har vi været til morgenmad og møde med lederne fra de fire kirker. Det var en god oplevelse og skønt at høre, hvor åbne og ærlige de er. De ønsker et godt, fleksibelt og åbent samarbejde med os, når vi skal til Piura og starte et missionsarbejde. 

Udsigten fra vores hotelværelse her i Chiclayo.

På få dage har vi oplevet mange ting, og udover de ting vi er med til, får vi hele tiden nye indtryk af dette anderledes og spændende land. Lige for at nævne et par stykker: Varme, anderledes bygninger, ledninger overalt ved hustagene, meget musik og lyd alle steder, ny mad, lækre frugter, vild bilkørsel og ikke mindst et åbent og imødekommende folk. Noget af det sjoveste er nok deres motortaxi – en motorcykel med et lille ”hus” bagpå, hvor der lige kan klemmes 3 personer ind. Så går det derud ad med fart, musik og farver og der skal ikke tænkes på hjelm, børnesæder og seler.

En motortaxi.. i et øjeblik med meget lidt trafik. 

En tur i en almindelig taxi. Vi har vist allerede kørt mere i taxi hernede end i hele vores liv indtil nu..Der er mange taxaer i bybilledet og en tur er billig. Bilerne er nok ofte på vores egen alder og en model vi husker fra vores barndom. 

(Christina)