Efter en
lang pause er jeg nu i gang igen her på bloggen. I skrivende stund (lørdag) sidder jeg
sammen med Anne Dorthe og Jakob i en bus på vej til Chiclayo. Vi skal til
fødselsdag hos Kate. Udsigten er ørken, ørken og
atter ørken i godt 3 timer. Kedeligt men på en måde også afslappende og
hyggeligt. Dog hjælper den voldsomme larm fra filmen i bussen ikke på hyggen,
og ørepropper er en hjælp, når jeg nu vil koncentrere mig lidt om at skrive
her.
onsdag den 18. september 2013
Dyrelivet omkring os
I vores
garage er der begyndt at dukke kakerlakker op. De er godt nok store og klamme….
Ikke lige nogle væsener jeg ønsker indenfor, så vi prøver at holde alt
spiseligt godt forseglet.
Når vi
forlader huset låser vi døren ind til huset og derefter døren til garagen godt
efter os med en nøgle, der skal drejes tre gange, og en lås der skal slås for.
Det første, vi herefter ser, er ofte et egern, der løber øverst på muren ind
til parken ved det private universitet, der er lige overfor os. De er søde på
afstand, men ved nærmere eftersyn ligner de lidt en rotte med store poter og en
kæmpe hale. Men de er oftest langt væk, og så er de bare hyggelige.
Rundt om
hjørnet ligger der en stor hyggelig park, og her møder vi nogle gange det dyr,
vi synes er mest spændende – leguanen. Den er virkelig stor, flot og sjov at se
på. Nogle af dem har sådan en slasket hudsæk under hagen, og det ser knap så
flot ud, men ellers er det et imponerende dyr. De er mellem en halv og
halvanden meter lange, så det er ikke et dyr, man ønsker for tæt på, men det
kommer de heller ikke for de skynder sig op i et træ, når vi nærmer os.
Indenfor har
vi de mere selvvalgte dyr – børnenes kæledyr. Elisabeth har fået en kanin, som
forhandleren på markedet forsikrede os om, var en dværgkanin. Det var han så
nok ikke. Han hedder Ninus og ser ud til at blive større end en dværgkanin, men
det går nok også. Disse billeder er fra de første dage, da han var lille og sød.. nu er han kun sød.
Daniel
ønskede at få fisk. Det fik han så, og Steffen, der selv har akvarie, hjalp os
med at få købt fiskene og få sat akvariet op. Hver morgen fodrer Daniel dem og
de har det alle godt: Solskin, Sheik, 2 gange Lapiz, Mads og den sidste som jeg
ikke lige kan huske navnet på.
Her hjælper Steffen med at få fiskene i akvariet og Daniel følger koncentreret med. |
(Christina)
At købe møbler i Piura
Groft sagt
er der to muligheder, når der skal købes møbler. Den ene er de smarte
almindelige møbler, der ofte ligner dem, man kan få i DK. Ofte lavet af laminat
og med en begrænset levetid… Sådan et skoskab har vi købt, og det hed ”La
Danesa / Danskeren” og kom sjovt nok fra DK.
Den anden mulighed er at gå hen til tømrerne og købe deres håndlavede
møbler, eller bestille det som man ønsker. Forunderligt nok er det billigere,
men det må vel hænge sammen med en uforståelig interesse for de
masseproducerede uholdbare importerede møbler. Vi fandt så den her friske,
imødekommende og dygtige tømrer, Lino, der nu har lavet senge og natborde til
os, og er i gang med sofabord og skabslåger.
Mon ikke Lasse, Kurt og andre fagfolk vil give os ret i, at dette er flot håndværk?? |
En mere detaljeret beskrivelse af forløbet
omkring et sådan køb kommer her, til ære for de handels eller
håndværksinteresserede:
Du kommer
hen til tømreren og hilser og snakker lidt om, hvordan det går. Efter lidt tid
kommer du ind på, hvilket type møbel, du gerne vil have lavet. Så ser I sammen
lidt på de typer træ han har stående. I aftaler mere nøje, hvordan møblet skal
laves mht mål osv. Derefter forhandles prisen, dette kan i nogle tilfælde tage
et par dage. Til sidst skrives en detaljeret kvitering, og du betaler noget af
beløbet, så han har noget at komme i gang med. I aftaler hvor mange dage
arbejdet kommer til at tage. Her kommer det peruvianske så ind i billedet. Vi
har endnu ikke prøvet at det antal dage passede. Ligemeget om de siger 7, 10
eller 14 dage passer det vist aldrig. Et par dage før den aftalte dato begynder
du så at besøge din søde tømrer for at høre, hvordan det går med møblet. Besøg
ham gerne hver anden eller tredje dag, for lige at høre, hvordan det går…. Der
kan være mange grunde og forklaringer, og det trækker ud. MEN langt om længe
lykkedes det! Formodentlig efter det dobbelte af den aftalte tid. Møblet er
færdigt og kan hentes. Her ser I, hvordan det lykkedes os at få 7 senge hjem
til os, volontører og gæster.
Sådan er
nogle ting lidt anderledes her i landet og kræver lidt mere tålmodighed!
(Christina)
Abonner på:
Opslag (Atom)