Fredag blev en spændende dag. Den startede ca. 4.30 med at Elisabeth kastede op og havde diarre... Det kom hun sig heldigvis over i løbet af formiddagen, og om eftermiddagen var hun klar til at komme med til afslutningen på den emneuge, de havde haft på skolen om Peru. Daniel havde fået særtilladelse til at være med et par dage i den uge, fordi der var nogle elever på lejr, så der var kun fire elever tilbage. Han var stolt over at have skåret pølser og presset lime til det han kaldte remoulade - dvs limonade.
Børnebordet. I front viser Frederik gebisset og Ingeborg smiler med.
Efter den lækre mad som børnene havde lavet, fortalte de os lidt om, hvad de havde lært i ugens løb. De vidste meget om både inkaer, mumier og jordskælv. Dejlig eftermiddag på den norske skole. På vejen til og fra skolen kommer man forbi denne kirkegård. Det er vist de fattige, der bliver begravet her, og nogle af dem bliver lagt i hylder i de firkanter I kan se...
På vej hjem begyndte det at regne... og det fortsatte.... og fortsatte. I løbet af fire timer kom der 123 mm regn. Den største mængde i ca. 30 år. I starten så det sådan ud foran vores dør:
Ud over vandmængden bør skraldet på hjørnet bemærkes. Trods vejret kæmpede skraldemændende sig frem og hentede skraldet som de gør tre gange om ugen. Ikke meget piveri med de peruanere...
Efterhånden bevægede vandmængderne sig nærmere. FOR meget nærmere... Vi kæmpede alt hvad vi kunne for at holde vandet ude med spande, håndklæder, klude, fliser og tunge ting på afløb osv... Imens sad børnene og hyggede med nattøj, dyne og et fotoalbum i en dejlig stor lænestol. De fattede ikke så meget og spurgte efter lidt tid utålmodigt efter de toasts, der var i ovnen. Vi måtte spidse dem lidt af, da vi havde travlt med at kæmpe mod vandmasserne. Efter lidt tid måtte taktikken ændres, og vi flåede alt væk fra gulvet og op i lænestole, sofaen, på borde osv. Hurra for en VVS-mand der ved, hvad man gør i sådan en situation. Desværre er pumper og vådstøvsuger ikke med i Peru, så der var ikke så meget at stille op!
I gangens T-kryds har vi garagen til højre og soveværelset til venstre. Vandet strømmede fra garagen og hen mod soveværelset....
Her er det så nået frem..:-(
Da der var vand i hele huset og ca. 8-10 cm i vores soveværelse gav vi op. Vi kæmpede os over på den anden side af gaden til Anne Dorthe og Thomas, der tog godt imod os. Der kom mad på bordet og en film til børnene, og vi ventede spændt på, hvordan det udviklede sig. Her får I et klip fra gaden.
Det endte med, at vi fik lov at overnatte i en lille gæstelejlighed, som den norske mission har. Inden da havde Milka nået at tilbyde børnene husly hos hende, og Elisabeth sagde straks ja. Det resulterede i en dejlig nat for Elisabeth, der som sovende altid klamrer sig til den voksne hun sover sammen med. Milka sov måske knap så tungt, som hun plejede, men klagede ikke. Vi andre tre nød at få en seng i den lille hyggelige lejlighed. Børnene er vilde med lejligheden, og de synes vist at det er fint, at vi nu bor to steder. Om dagen er vi lidt i huset, og om aftenen rykker vi i den lille lejlighed for at sove. Der er for fugtigt og klamt i den anden. Det tager tid at slippe af med så meget fugt fra både almindelig vand og vand fra kloakken...Filip har gjort hvad han kunne i huset med at få tømt vandet ud og få gulvtæppet revet af gangen og soveværelset. Nu venter vi på, at vi forhåbentlig kan få et svar imorgen om, hvad udsigterne til et nyt gulv er...
Lige nu er vi lidt trætte af situationen, men må alligevel prøve at glæde os over de gode ting. F.eks. er denne udsigt da ikke helt ringe:
Vulkanen El Misti, set fra terrassen i gæstelejligheden.
(Christina)
