tirsdag den 20. november 2012

Vore dage er talte..


Vi har været så heldige, at vi har haft flere besøg fra DK! Nicolaj Wibe kom en smuttur i starten af november. Han er, som nogle nok ved, ansat i ELM og er bl.a. missionssekretær, hvor han har brugt meget tid på os og vores udsendelse til Peru. Vi er enormt glade for ham, som en vi kan komme til med alle vores tanker og overvejelser omkring arbejdet i Peru, børnenes skolegang og meget andet. Han er en handlingens mand, så der er svar indenfor kort tid, når mailen er sendt afsted. Det er længe siden, at han snakkede om at komme herop og se, hvordan vi har det, hvordan skolen og undervisningen er osv. Som sagt så gjort, og vi havde et skønt besøg. På 1,5 dag nåede han et hav af fornuftige ting i forhold til skolen, Milka og os, og samtidig var der også tid til hygge. Børnene er vilde med ham og hans gode historier, og det var der heldigvis også tid til.

Nicolaj indvies i Ipadens mysterier... 


Få dage efter kom det besøg, som børnene havde ventet mest spændt på – BEDSTEMOR. Da vi ventede på, at hun skulle komme ud fra flyet, føltes det som om at alle turister til Oslo og omegn havde passeret, inden hun endelig kom efter ca. en halv times ventetid – længe når man er 4 og 7 år og er ved at sprænges af glæde for at se Bedste… Tankerne stod stille hos os et øjeblik, da vi så hende. Ikke nok med at Bedste kom, men der var flere kendte ansigter. Filips bror Lasse var der også! Og Christinas veninde Anne! Hvad skete der lige der?? Anne skulle videre for at besøge nogle veninder i Oslo, og efter ca. 20 minutters sludren måtte vi sige farvel. Dejligt at se hende igen! Lasse havde derimod ikke andre planer end at overraske os, hvilket lykkedes 100%. Han blev et par dage, og det var rigtig hyggeligt! Bedste havde vi på besøg i en god uge, og det var herligt.Vi nød det alle, og der var ingen tvivl om, hvem der skulle putte børnene om aftenen, hvem de ville sidde ved siden af når vi spiste osv. Der er ingen der kommer op på siden af Bedste, og det var ikke sjovt at sige farvel til hende i lørdags. Heldigvis ikke for så lang tid…


Pizza-hygge med Lasse og Bedste

Et sidste farvel-kram inden vi skulle aflevere Bedste ved flyet

I sidste weekend var vi til Elises barnedåb (Fætter Nichlas og Cecilies datter). Vi kom til dem om lørdagen og havde en hyggelig eftermiddag og aften sammen. Om søndagen var vi så til dåben, og det var en skøn dag. Meget mindede om en dansk dåb på nær de mange flotte folkedragter. Dejlig weekend!

Elisabeth er meget vild med Elise - her til Elises barnedåb 

Nu er vi i gang med en af de uger, hvor vi sidder på nåle for at få alt med… Det handler om ”Church planting” – Hvordan man opbygger et kristent fællesskab fra bunden af, med sigte på en forsamling eller kirke. Mandag havde vi vores egen dygtige lærer Gerson, og i disse dage står det på gæstelærere. Hver med deres vinkel på sagen og med mange nye input….
Du undrer dig måske over overskriften for dette indlæg… Som I ved, nærmer julen sig jo
hastigt, og det gør afslutningen her på skolen også. Vi rejser herfra d. 20/12 og helt bogstaveligt er dagene hertil talte… 30 dage. Elisabeth har lavet en nedtællings-strimmel, hvor hun klipper af for hver dag der går. Sådan en havde hun også, da hun skulle begynde i skole. Det er ikke fordi, huner ved at gå i spåner over at være her, men hun glæder sig bare rigtig meget til at komme hjem og se familie og venner. Det gør vi også! Samtidig sætter vi stor pris på undervisningen her, tiden til familien, og de venskaber vi har fået. Følelserne lige nu er ret blandede...

30 dage til kursen går hjemad

Her får I et par glimt fra nogle af de andre oplevelser, vi har haft på det sidste:

Christina og Cecilie på terrassen ved Nichlas og Cecilies hytte.


Udsigten fra Hytten.

Imponerende vandfald i nærheden af Hytten... fantastisk natur her i Norge!


Bowlingtur med skolen en aften. Elisabeth er klar til kamp!

Daniel gør også alt hvad han kan.

Et lille kapløb mellem Elisabeth og Daniel.

Elisabeth til gymnastik her i Hurdal. 
(Christina)