fredag den 26. oktober 2012

Besøg fra Danmark og nye udfordringer


Hverdagen virker meget rolig, men der sker alligevel en del, når vi sådan ser tilbage. Som det største står nok de to besøg hjemme fra Danmark. Selvom vi er faldet godt til, savner vi jo alligevel ofte familie og venner, så det var skønt med besøg. Det første besøg var Anna, Niels, Camilla og Michael (Christinas søster med familie). Det var rigtig dejligt at være sammen med dem igen, og vi hyggede alle. Selvom vi alle fire skulle i skole, var der alligevel meget tid til at hygge, og det var dejligt. En dag var vi på en tur til den højeste fjeldtop i området. På vejen derhen købte Filip nogle kager af nogle børn i vejkanten. Jeg syntes selvfølgelig, at det var dumt, at han havde brugt 50 kr. på det, men jeg endte med at trække ordene i mig igen… De kager blev nemlig vores redning til at holde humøret lidt oppe hos børnene, da gåturen op ad fjeldet bød på lidt flere udfordringer end forventet… Der hjalp saltstænger og frugt ikke meget. Vi regnede ikke med at møde kraftigt snevejr midt i oktober! Der var ikke det mindste tegn på det hjemmefra, eller ved foden af fjeldet, så det gav os en del ekstra udfordringer med kulde og glatte stejle ”stier”. I forvejen er der spænding nok ved at gå en lang tur op af fjeldet på rødder, sten og svært terræn - med fire børn. Turen op blev både kold og hård, vanter måtte gå på omgang, og til sidst gav den søde moster Daniel hendes trøje og tørklæde, da han rystede af kulde… Ja det var noget af en tur men heldigvis også sjov noget af vejen, og ikke mindst da vi endelig sejrede ved at nå toppen og senere sofaen med dyner og kakao.

En stille og rolig start på turen.... 

Kort tid efter var der godt med sne. 

Hygge med fætter Niels og kusine Anna. 

Senere fik Milka besøg af sin familie, og de boede hos os, for vi har jo noget mere plads, end hun har på et værelse. Det var også et rigtig hyggeligt besøg. Milkas mor Helene var lærer for børnene, så Milka kunne komme med til vores undervisning, og det gik godt for alle parter. Milkas brødre var også med som hjælpe-lærere nogle dage, så de havde fuld bemanding i Dansk-skolen. Når der var ro på børnene om aftenen, fik vi mange gode snakke om deres oplevelser i Peru. Guld værd for os der snart skal derned! 

Milkas bror Mathias og Peter Pedal har godt styr på børnene.

Her på skolen er antallet af studerende faldet drastisk. Klassen ”Globbies” er delt op i 8 grupper, der er rejst til 7 forskellige lande for at fortælle om Gud og hjælpe med projekter der i 4,5 måned. Tilbage er kun vores klasse dvs. 16 studerende. Vi havde en farvel-fest for dem i tirsdags, og det var en festlig aften, hvor vi havde hver vores opgaver. Jeg serverede (et gammelt job blev genopfrisket), og Filip tog et større spring. Han holdt andagten for alle. Det er jo på engelsk, og det er lidt af en udfordring med 68 tilhørere incl. lærere, ledere osv. Når det nu er mig, der skriver, kan jeg vel godt tillade mig at sige, at det gik fint.   
Et lille praktisk tip: Øverst på siden er der en bjælke, hvor du kan skrive din mailadresse og trykke på ”Submit”. Efter nogle klik er du igennem noget, der gør, at du får sendt en mail, når der er noget nyt på bloggen. Så slipper du for at kigge her uden grund…

Daniel går til fodbold sammen med andre børnehavebørn i byen. Sejt... 
(Christina)

    

torsdag den 18. oktober 2012

Tid med Gud


Nu er det lidt mere end 1 ½ år siden, at det hele startede med nogle tanker om at Gud måske havde brug for os et andet sted i verden end Hasle – Bornholm. I den tid har det nogle gange været meget svært at forstå, hvad Gud ville med os. Nu er vi her på GUS og er ved at vænne os til en ny hverdag. Skolen starter klokken 9.00 med fællesandagt, bedegrupper eller minigudstjeneste. Derefter er det tid til personlig andagt og bøn. Vi har fået et bibelstudiehæfte hvor der er 5 stykker til hver uge. Så det passer perfekt med et stykke om dagen mandag til fredag. En af vores lærere har været med til at lave dette bibelstudiehæfte som meget handler om hvor vigtigt det er at vi læser i vores bibel og hvor vigtigt Guds ord skal være i vores liv.
Eks salme 1 vers. 2-3 ”Men har sin glæde ved Herrens lov, og grunder på hans lov dag og nat. Han er som et træ, der er plantet ved bækken; det bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke. Alt, hvad han gør, lykkes for ham”.
Og Ezras bog kap. 7 vers 9 B - 10 ”For hans Guds gode hånd var over ham. For Ezra havde sat sig for at granske Herrens lov og følge den og lære Israel lov og ret."
Det er virkeligt dejligt, at have tid til at lære Gud og bibelen bedre at kende. Hver mandag har vi vores bibelgruppe, hvor vi kan snakke om hvordan det gik med at få læst i løbet af ugen samt hvad vi konkret har tænkt på at ændre i vores liv. En af opgaverne i hæftet var f.eks. at læse et kapitel af Ordsprogenes bog hver dag i en måned, og så forsøge at leve konkret efter det der står. Her er meget at tage fat på. Og det er selvfølgelig ikke fordi vores frelse afhænger af hvordan vi lever, men det er vigtigt når vi ønsker at følge i Jesu fodspor og bliver kristne ledere rundt om i verden.
Derudover har vi nogle fantastiske gode undervisningstimer hvor vi har lært en masse om mødet med en anden kultur som kan give nedture og frustrationer. Vi har lært hvordan man kan lære et nyt sprog på en god, sjov og hurtig måde, og vi har lært en masse om Islam. Vi har også lige haft besøg af nogle gæstelærere fra USA som ville bevise at Gud har skabt verden og Jesus er opstået. Vi lærte en masse om The Big Bang og Intelligent Design samt evolutionsteorien.   
Alt i alt sker der rigtig meget og det føles virkelig som om at Gud udruster os til vores tid fremover som vi glæder os spændte til. En ting jeg er kommet i tanke om imens vi har været heroppe er, hvor vildt det er, at vi tager på missionsskole i 4 måneder, skal lære et helt nyt sprog på 6 måneder, og rejser halvvejs rundt om jorden for at fortælle om Jesus. Hvorfor gjorde vi ikke meget mere derhjemme for at fortælle om Jesus til vores naboer og dem vi mødte, når nu vi kunne sproget og havde en rimelig ide om hvordan man bør opføre sig i samfundet?
Men bibelen fortæller os at vi skal sende missionærer. Jeg er blandt andet kommet til at holde meget af et vers i Apostlenes Gerninger. Kap. 1 vers 8 B ” I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende”, og her fortæller Jesus os ikke hvor det er vigtigst eller hvor mange procent der skal sættes hvor. Han siger bare vi skal fortælle om ham hjemme, lidt længere væk og resten af jorden. Det er dejligt at være en kristen, og det er fantastisk at Gud kan og vil bruge os.
(Filip)

onsdag den 3. oktober 2012

Nyt sted og nye kollegaer!

I missionærlivet er der meget uforudsigeligt, og det har vi nu fået en lille smagsprøve på;-) Vores jobbeskrivelse handlede om at arbejde i kirkerne i Chiclayo, men det er nu ændret til en by tre timers kørsel derfra - Piura. Det sker fordi vi er så heldige, at der er endnu en familie, der kommer med fra DK til Peru. Det er familien Moesgaard-Christensen. De har to børn på 9 og 10 år, så det bliver både en fordel for børnene, der forhåbentlig får et par legekammerater, og os der får kollegaer. Skønt! Arbejdet i Piura bliver noget anderledes, end hvis vi skulle have været til Chiclayo, for nu handler det om at starte et helt nyt kristent fællesskab... det bliver spændende!

mandag den 1. oktober 2012

Dansk skolen


Efter en måned heroppe må det være på tide at fortælle lidt om børnenes hverdag. De går i Dansk skolen fra 8.50 til 15 og har en spændende dag med Milka. Om morgenen hører de først en bibelhistorie, og indtil frokost har de ”kedelige” timer, hvor der er bøger, lærespil osv. på programmet. Efter frokost har de så de sjovere timer, hvor de går ture, maler osv. De har virkelig rykket sig begge to. Elisabeth er blevet meget bedre til både læsning og matematik og Daniel er blevet bedre til at tegne og begynder også at regne lidt.                                                                            Til frokost tager de madpakken med op på skolen og spiser sammen med os og de andre studerende, så det er hyggeligt lige at se dem et glimt midt på dagen. De er ved at lære Milka rigtig godt at kende, og de er glade for hende. Skønt at vi hver dag kan aflevere dem i trygge hænder!  
(Christina) 





Fysiske og sproglige udfordringer


Et af højdepunkterne i løbet af de sidste 14 dage var den fodboldkamp, Filip og nogle andre fra skolen skulle spille mod en anden skole her i byen, en højskole. Det gik godt, og de vandt! Men det blev ikke kun en sejr for Filip og de andre men også for børnene, der havde en skøn aften. De fik lov at hjælpe cheerleaderne, og det gik Elisabeth meget op i. Daniel derimod løb mest rundt med sine fodboldstøvler og ønskede, at det var ham der skulle spille. Han kunne heller ikke helt forstå, at han ikke bare kunne være med på holdet… Han så, at der et andet sted på stadion var nogle drenge på hans størrelse, der spillede fodbold, og efter lidt tid tog jeg mig mod til at gå derhen med ham og spørge, om han måtte være med. Det måtte han, og han må også fremover komme med til deres fodbold/boldleg…. Der kom en lille takkebøn fra mig til Gud! Vi havde egentlig givet op med at finde en fritidsaktivitet til Daniel, efter at idrætsforeningen her i byen sagde, at der ikke var noget for hans alder. De her børn kom så fra byens børnehaver, så derfor havde jeg ikke fundet nogle oplysninger om det ”hold”. Han gik stolt derfra og glæder sig til at komme med igen efter deres efterårsferie i denne uge. Tidligere har vi været med Elisabeth til noget boldspil/leg, og hun glæder sig også til at være med der efter ferien. Skønt at de nu begge har lidt at gå til, og et sted at være sammen med andre børn. De sidste to søndage har vi været til gudstjeneste i pinsekirken i Råholt, og her har de også været glade for det børnearbejde der er. De har sunget, set dukketeater om bibelhistorier og lavet kreative ting.    



Undervisningen i sidste uge var noget anderledes end ellers. Vi lærte om sprog og metoder til at lære sprog… Den viden skulle vi så afprøve sammen med Moussa. Han var en mørkglødet muslimsk mand fra Senegal, som vi besøgte i hans hus i en kælder. Rummet var dækket til med farvestrålende og mønstrede tæpper, og i centrum af lokalet var bedetæppet som var meget helligt og IKKE noget man rørte… hvilket jeg selvfølgelig kom til at gøre to gange… Det resulterede i nogle høje og uforståelige lyde fra Moussa. Klassen blev delt i to grupper, og fire dage i løbet af ugen besøgte vi Moussa og måtte hver dag huske på gode råd og nye teknikker, som vi havde lært dagen før i den almindelige undervisning over middag. Spændende, anderledes, underholdende og lærerig undervisning som vi nok aldrig glemmer. Som I måske ser på billederne er der en vis lighed mellem Moussa og vores lærer om eftermiddagen…





Vi har været på flere hyggelige ture og besøg den sidste tid. En lørdag var vi sammen med Thomas, Camilla og deres søn Samuel (dem vi har bibelstudie med) til en bydag i en by i nærheden, der hedder Jessheim. Her var vi først på brandstationen og derefter i en park, hvor børnene gik glade derfra med ansigtsmaling, ballondyr og en gratis slikpose. Om aftenen var de her på besøg, og det var rigtig hyggeligt.                                      
I den weekend vi lige har haft har vi været på besøg hos Filips fætter Niclas og hans familie i Slemmestad. De har to dejlige børn – Tristan på 2 år og Elise på 5 uger. Vi overnattede fra fredag til lørdag, og havde mange hyggelige timer med ture på legepladsen, spil og snak.  Det var rigtig hyggeligt at se dem alle fire, og dejligt med familie i nærheden!
I søndags mente Elisabeth og Daniel helt bestemt, at vi skulle med på en af de ture, de havde været på med Milka i skolen. Vi skulle på eventyr i skoven… Elisabeth er ret så kvik på hendes små fødder og med hendes spinkle krop, så hun fløj hen over alle forhindringerne i skovbunden – grene, sten, mudder og små vandløb. Daniel fulgte lidt mere pivet efter, så han passede bedre til mit tempo. Elisabeth udbrød flere gange ”Er det ikke bare flot”… og det har hun jo ret i. Naturen heroppe er virkelig fantastisk! 
(Christina)