Besøg fra tre lande i løbet af fem dage

Sidste mandag kom vi tilbage fra en forlænget weekend på Bornholm. Vi havde været til Jonas barnedåb, og det var en dejlig weekend. Den eneste ulempe var, at børnene havde svært ved at skulle i gang igen heroppe, og de var sure, kede af det og ville bare hjem til Bornholm. Det blev heldigvis bedre i løbet af et par dage.

Vores undervisning er stadig meget spændende, og i tirsdags kom der nogle gæstelærere fra England - Goldsmiths, som vi var spændte på at møde efter meget positiv omtale. Jeg blev noget overrasket, da der trådte en grå/hvidhåret dame ind af døren… Og en mand med en del rynker, der vidnede om en lang livshistorie.  De er sidst i halvfjerdserne. Rynkerne var formet efter et konstant smilende ansigt, og smil var noget, der prægede dem begge to – de var meget smilende, glade, friske og energiske! Deres væremåde fik mig til at skamme mig over mine forventninger ud fra deres ydre. De var engagerede, dygtige, veltalende og friske undervisere. Vi blev opfordret til at invitere dem hjem, og det gjorde vi så, sammen med det par, vi har bibelstudie med. Det var et hyggeligt og givende besøg med samtaler om Malaysia, børn under missionstjeneste osv. De havde været i mange lande som missionærer, så det var spændende at høre om alle deres oplevelser og få mulighed for at spørge erfarne missionærer om forskellige ting. Her kom så de to første lande: Norge og England.  

 

Lørdag kom det næste land på programmet… Brasilien. Børnene havde lavet en flot invitation til det søde par Jonatas og Natasha, som de er meget glade for. De kom til pandekager og is om eftermiddagen. Inden da var der blevet pyntet med ballonner, lavet fine servietter osv. for at gøre klar til det spændende besøg. Det blev på børnenes præmisser, og vi fik spillet spil, lavet puslespil, spillet fodbold og meget andet. Dejligt besøg og skønt at børnene også får flere og flere gode oplevelser. Jonatas og Natasha er nogle dejlige mennesker, og det virker til, at vi er ved at få et venskab på tværs af forskellige kulturer…Skønt.

Naturen og den store verden

Et kort lille indlæg for at vise et par billeder fra en tur Filip og børnene var på torsdag aften. Vi bor virkelig skønt, og på de her billeder er de gået et godt stykke op ad bjerget, vi bor på… godt halvvejs til toppen mener Filip. Så var Daniels energi brugt, og de måtte vende hjem.

Måske er det lidt mærkeligt at sætte et billede ind af en globus… Det var en vi fandt i skole-delen af huset en af de første dage. Vi tog den med ind i stuen og snakkede lidt om, hvor vi kommer fra, hvor vi er, og hvor vi skal hen. Nu står den, så vi ikke kan undgå at se den, når vi sidder i sofaen. Den minder mig dagligt om, hvorfor vi er her på GUS, og hvor langt der er til Peru. Både fascinerende og lidt skræmmende… 

Skøn tur til Skogstad Leirsted

I fredags skulle alle her fra GUS på tur med overnatning til om lørdagen. Det var med lidt blandede tanker, at vi satte os i bilen og kørte en times tid derhen… op og rundt, og op og rundt. Sådan føles det at køre her i Norge, og jeg og børnene har lidt svært ved at klare det kuperede terræn… Det er faktisk ligeså ubehageligt som en af de velkendte vippeture mellem Bornholm og Sverige. Vi vidste ikke lige, om vi var helt friske på godt et døgn med leg og hygge med alle de nye mennesker, men det viste sig at blive rigtig godt.

I løbet af dagen var der planlagt nogle aktiviteter, og her blev vi alle udfordret. Ikke mindst mig, der ikke var helt vild med at skulle spille fodbold… en af de mange sportsgrene jeg har undgået de sidste mange mange år. Nu er I nok ikke i tvivl om, at skribenten til dette indlæg er Christina… Til gengæld viste det sig, at Elisabeth var mere på hjemmebane med flere af legene, hvor hun endda kendte en af legene hjemmefra. Begge børnene hyggede sig med de fælles aktiviteter, og de fortsatte med at hygge sig resten af dagen. Der var et hav af friske unge mennesker, der legede med dem. Vi gik også en tur til vandet (en stor sø), og vi havde ikke selv tænkt os at bade, og havde ikke lige tænkt på, at der ikke var strand. Der var en badebro, og så var det ellers bare ud i det (for Daniel og Elisabeth) dybe vand. Heldigvis var der også her nogle søde unge, der svømmede med dem på ryggen eller skulderen afhængigt af deres ønske. De blev virkelig forkælet med opmærksomhed den dag. I vores vennekreds derhjemme er der efterhånden flere børn end voksne, så det er sjældent, at der er en anden voksen, der oser af overskud og lege-villighed, som disse unge gjorde. Det var en skøn oplevelse for børnene, at de kunne hygge og lege med dem, selvom de ikke forstod alt, hvad de sagde. Sproget bliver en mindre og mindre barriere. Når der nu kun er èt andet barn her på stedet, er det jo godt, at de forstår, at voksne også kan bruges. Efter flere dage med mange op og nedture med børnenes humør var det også skønt for os forældre at se dem boltre sig og hygge. Om aftenen, da de sov godt og trygt, var der først noget lovsang med prædiken, og derefter et mere socialt indslag. Dagen efter var det hjemad igen, og vi var alle glade og tilfredse efter turen. Som Elisabeth udtrykte det senere på dagen.. ”Nu har jeg også venner her”. Det letter virkelig stemningen, og til de af jer, der har bedt for børnene og deres trivsel her, må I gerne takke for denne gode oplevelse, og bede for at de fortsat må have det godt.