Hverdagen begynder

Nu kom vi endelig til det, vi har ventet mest på.. at begynde på hverdagen, hvor Milka passer og underviser børnene, og vi skal lære noget. Den første time fra 9 til 10 var af ukendte årsager aflyst idag, og vi begyndte først kl.10. Det er ret sent, når børnene står op 6.15 og venter spændte på, at læreren skal komme. Hun kom, og de gik glade i skole. Vi gik forventningsfulde mod vores 1. skoledag, og idag handlede det mest om at lære stedet og omgivelserne at kende. Den sidste del af dagen var vi i vores egen klasse Praktisk missiologi og bistand sammen med en anden klasse, der hedder Faith in action. Vi er kun 9 i vores egen klasse, som mere simpelt kaldes missionærklassen, og derfor har vi næsten al vores undervisning med den anden klasse, for de er også kun 9. Efter en præsentation af os hver især fik vi gennemgået, hvad kurset handler om. Det kan ikke koges helt ned til en kort forklaring på få sætninger, men meget groft sagt, så får vi på kurset en del redskaber, viden og erfaring fra erfarne missionærer, og ud over de planlagte moduler bliver der også tid til at tage hensyn til de ønsker og forventninger, vi hver især gav udtryk for idag. Hver 14. dag får vi også personlig vejledning med en af lærerne. Læreren idag hed Gerson og er en mand fra Italien, og han har et hav af spændende og lærerige erfaringer i bagagen, som han virker til at give videre på en god måde - vi glæder os! I klassen er der folk fra Norge, Brasilien og så lige os fra Danmark. Naturligvis kommer alt til at være på engelsk, og allerede her på 2. dagen kan vi sige, at det faktisk ikke generer os ret meget. Vi fik en rigtig god fornemmelse af, at vi kommer til at få en seriøs, grundig, personlig og vedkommende undervisning sammen med nogle flinke mennesker, og det bliver spændende.
I eftermiddags gik turen så til Hurdal 4,5 km væk, hvor vi skulle handle lidt. 2 bæreposer løb op i 600 kr... Hvor tit giver man 40 kr. for 100 g spegepølse i DK?? Det var lidt af et kulturchok, som får os til at tænke os gevaldigt om, når vi køber ind. Maden har også givet andre overraskelser... et par af dem er eksempelvis, at vandet smager noget anderledes, så børnene ikke vil drikke det... men det går nu fremad, og Daniel er ved at acceptere det. En anden ting er osten... hvorfor laver man den brun og får den til at smage af karamel... eller det mener de den gør. Der siger vi pas. Så lidt spændende kulinariske oplevelser kan man også få, så tæt på hjemme;-)

Bruna fra Brasilien som Elisabeth allerede er helt vild med

Vores dejlige kæmpehus som har været børnehave

Gå Ut Senteret - Hurdal - Norge 

Efter 11,5 times rejse fra Århus kom vi hertil igår aftes kl. ca. 20. Børnene var vilde med vores store hus, og vi prøvede at finde rundt i, hvad der var i de mange rum, mens vi undrede os over de mange WCer... 3 i det vi bruger som vores hus, og 4 hvis man tæller skole-delen af huset med. Da vi fandt en tegning over huset, hvor der stod noget med børnehave, gik det op for os, hvorfor huset er så sjovt indrettet. Mærkeligt at tænke på at der har været så mange børn på stedet, at man har haft en børnehave for sig selv til de studerendes børn. I den ene ende af huset er der nogle rum, hvor Daniel og Elisabeth kan have skole med Milka, og de faldt straks for et lille "rum" med en stige til en lille slags hems. Her har de allerede leget en del og lavet dukketeater. 

Idag har vi fået pakket ud, og set os en smule omkring i det våde vejr. Kl. 13 var der en fest, og det startede med mad og fortsatte med taler, underholdende indslag, lovsang osv. og sluttede af med kaffe, is og kage. Vi har mødt et hav af menneskesker der snakkede både norsk og engelsk til os, og det skal vi lige vænne os til. Det går egentlig helt ok, og bedst når de snakker engelsk (ihvertfald til mig - Christina). Alle var rigtig søde ved børnene og meget interesserede i dem, og det så de ud til at nyde... samtidig med at det gav en del frustrationer for Elisabeth, at hun ikke kunne forstå dem. Det kom tydeligt frem, da vi kom tilbage sidst på eftermiddagen, hvor hun bare ville hjem, fordi hun ikke forstod nogen, og det var ikke spor sjovt...Humøret vendte heldigvis igen hen mod aften, men hun har det stadig svært med det hele. Heldigvis er de begge meget glade for Milka, og de er spændte på at skulle være sammen med hende imorgen, hvor vores undervisning starter.