Lidt af hvert i kirken

Vi har slet ikke fået skrevet om kirkearbejdet siden før jul. Jeg ved ikke om det er undskyldning nok, at vi har haft travlt, men det er i hvert fald sandt. Filip har haft meget arbejde med prædikener og andre ting, og jeg har bl.a. arbejdet med krea-kurset, bibelstudie og som noget nyt – engelskværksted.

Der kom ikke så mange til krea-kurset i januar og februar, som vi havde håbet. Vi ved at børnene har fri i disse måneder, og troede at det kunne give kvinderen mere tid, men det har vist sig, at mange i stedet har været ude at rejse eller lavet andre ting i ferien. Heldigvis er der stadig nogle trofaste, og særligt to kvinder, har vi fået et nært forhold til. Den ene af disse kvinder har også været med til bibelstudie flere gange, og de har begge været til vores søndagssamlinger de sidste par gange. Det er skønt at se, hvordan den ene arbejdsgren i kirken kan knyttes sammen med flere af de andre ting vi laver. I løbet af den sidste måned er der også kommet lidt flere til krea-kurset, men det er stadig svingende. 

Engelskværksted startede vi med i februar, hvor vi holdt 4 gange, da vi tænkte at NU ville de unge have tid og lyst, da de havde ferie. Jeg stod for det sammen med Lærke og Milka, og det var spændende, men desværre med få deltagere, hvor flere af dem ikke bor fast i byen.

Vi valgte at køre videre med engelsk, og havde indtrykket af, at to af dem ville fortsætte med at komme. Det gik som vi tidligere har prøvet – at dem vi forventer vil komme, ikke dukker op, mens flere uventede kommer. Sådan er det vist ofte her i landet.  Til gengæld blev vi positivt overraskede over, at der har været en god flok de sidste par gange, og vi er spændte på at se, om de kommer til at komme trofast, og hvad det kan udvikle sig til.

Nu er vi i påsken og det er jo fantastisk! I går var det Skærtorsdag, og vi mødtes i kirken til prædiken og måltid sammen. Det er dejligt at mindes Jesu sidste måltid med sine disciple, ved også at spise sammen. Igen var de tidligere omtalte kvinder fra krea-kurset med, og vi er glade for, at de virker til at føle sig godt tilpas. De havde også deres familie med. Vi håber, at de fortsat vil have lyst til at komme, og være med i vores fællesskab. Bed gerne med for det.

Glædelig påske til jer alle. Husk på hvor stort det er, at Jesus døde for os alle, og vi må høre ham til! 

Festlige fødselsdage

Filip og jeg har haft fødselsdage her i februar og marts. Et par fødselsdage vi ikke glemmer! Vi er blevet opfordret til at skrive lidt her på bloggen om dem, da alle jo ikke er på Facebook, og kan se det vi har delt der.
Min fødselsdag var en onsdag, hvor jeg har krea-kursus i kirken, og det ville jeg selvfølgelig til. Derfor fejrede vi dagen med kirken på besøg herhjemme, søndagen inden. Det var rigtig hyggeligt, og de fik smagt Filips gode lasagne, og vores favorit-islagkage. Elisabeth havde planlagt nogle lege og konkurrencer som vi lavede i parken, og det var de med på.

Om onsdagen forventede jeg en almindelig arbejdsdag, og det eneste anderledes skulle være, at vi købte en kage hos bageren og noget godt chokolade, som vi nød sammen med de allernærmeste - volontørerne og vores hushjælp og hendes datter.

Om aftenen var jeg så til krea-kursus, og det udviklede sig til en film-agtig-oplevelse...
Midt i det hele hørte vi noget musik udefra, og alle stoppede op i arbejdet. Det gik op for mig, at det måske kunne have noget med mig at gøre, og jeg måtte hen til vinduet og kigge. Nedenfor stod en stor flok dejlige venner fra kirken sammen med en gruppe mænd (Mariachis) der spillede og sang for mig. Wow!

Alle kom med op i kirken, hvor der pludselig kom gang i en fødselsdagsfest. Mændende fortsatte deres sang for mig, og jeg måtte til min skræk prøve at bevæge mig på en måde der skulle ligne dans. Det kom det nok aldrig til, men det var alligevel sjovt;-)

Den festlige aften bestod ellers af lækker mad, piñata (paptønde med slik og småting i), og en kage som jeg - traditionen tro her i landet - fik smækket op i ansigtet.

Hvor er det fantastisk at vores venner i menigheden her gjorde alt det for at fejre mig. Jeg holder af dem hver især, og blev meget rørt over alt det de havde stablet på benene, for at lave denne fest for mig. De er da skønne!

Knap en måned efter, var det Filips tur til at have fødselsdag. Heldigvis forstod alle, at han ikke ville være helt så vild med tanken om at danse rundt foran alle. Det blev mere stille og roligt, hvor de kom med hjem til grill efter kirke. De synes naturligvis også at han skulle have en piñata og kagen i ansigtet. Da det var en klassisk dansk æblekage var det lidt sværere at gøre på traditionel vis, i linket nedenunder kan I se hvordan det så blev.

Linket er: Filips 37 års fødselsdag

Denne dag var også hyggelig og det var skønt at også et par nyere deltagere fra kirken var med. Vi er meget glade for vores lille menighed, og holder af dem hver og en.

Sidste søndag før jul i kirken

I søndags havde vi sidste gudstjeneste inden jul. Desværre kom ikke alle der havde sagt at de ville, men vi havde det godt med dem der kom. Efter Filips prædiken sang børnene for os. De to foregående gange havde de øvet to sange med Lærke og Marisol, og nu var det tid til, at vi skulle høre.

Vi sluttede af med at spise sammen. Menuen var kalkun, ris (kogt med cola og blandet med små pølsestykker) og en særlig salat, hvor der var små pommes frites i. Det smagte lækkert, og vi måtte endnu engang takke Martha for at være kokken, og vi andre kun medhjælpere.

 Vi er nu ved at gå på juleferie, og når vi ser tilbage på den sidste tid i kirken, er det med dyb taknemmelighed over det store arbejde vores lille menighed har gjort med julekursus og chocolatadas. Vi takker også Gud for den trofasthed vi oplever i menigheden, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet med dem i 2016!

Julehyggen herhjemme

Det er ikke alle traditioner fra DK vi følger så nøje, men de fleste. Nogle udvides endda. Eksempelvis anskaffelsen af en chokoladekalender er en større bedrift. Vi genbrugte formene/bagsiden fra de chokoladekalendere Lisbeth sendte til os sidste år, og så smeltede vi chokolade og fyldte op. Efter personlige ønsker fik Daniel vingummi i hans, Elisabeth ren chokolade og jeg fik lidt chokoladeknapper i min. Herefter tegnede børnene flotte forsider til chokoladekalenderne, der nu er i køleskabet og giver os daglige glæde.

Kalenderlyset havde jeg med fra DK efter mit lynvisit i november. Noget godt måtte der jo komme ud af en trist årsag til at måtte rejse til DK – min Mormors død. Jeg kan her indskyde, at jeg var meget taknemmelig over at nå hjem og være med til begravelsen og være sammen med min nærmeste familie.
I år kunne kalenderlyset endda laves med ægte lav, som Katrine sendte til mig sidste år. Jeg er altid blevet drillet for at dække hele dekorationens bund med lav, men nu kunne de sædvanlige ikke grine, og jeg nød at putte lav på min lille dekoration;-)

Julefrokost blev det også til, med Milka, Lærke og vores danske og svenske kollegaer fra Chiclayo. Det var fantastisk lækkert med leverpostej, frikadeller, ribbenssteg, rødkål og alt muligt. Filip havde også forsøgt sig med nogle små fisk, der kom til at minde meget godt om saltstegte sild, og Lærke bragte også en (for os) ny ret på bordet – surrib. Jo jo… det var lækkert!! Og rigtig hyggeligt selskab.

Nu nærmer juleaften sig, og den skal vi fejre med Milka og hendes kæreste Filip. Det glæder vi os til. Ribbenssteg er det nærmeste vi kommer flæskesteg, og den er i fryseren, og så må Filip fortsætte jagten på en and, for det skal vi da også have. Det skal nok lykkedes, og trods den frygtelige varme (der gør det hele knap så julet) skal vi nok få en skøn juleaften!

Chocolatadas

Varm kakao, paneton-kager, slikposer og gaver med legetøj er faste bestanddele af den type julefest, der holdes mange af her – Chocolatadas. Sammen med dem i kirken holdt vi to af disse fester.

Cesar er en mand, der kommer i kirken, og vi holdt en chocolatada i hans hus, mere præcist ude på gaden, som vi havde fået lov at spærre af. 76 børn var inviterede og der endte med at komme flere end det. Vi legede med dem og fortalte om Jesu fødsel, og den gave han er til os. Til slut fik de hver deres kakao, paneton, slikpose og legetøj. De gik glad hjem og det gjorde vi også. Det kan være lidt hårdt med den varme og så mange børn, men børnenes glæde og taknemmelighed smitter, og vi tog også berigede hjem.

Dagen efter havde vi også en chocolatada i kirken. Her havde vi inviteret børnene fra vores børneklub og flere fra nabolaget. Programmet lignede det fra dagen før, på nær at vi gjorde mere ud af at invitere til gudstjeneste og børneklub, da disse børn boede tættere på. Denne fest gik også rigtig godt, og endnu engang gik vi glade hjem.

Julekursus efterfølges af sommerkursus

Gummiblomster i form af julestjerne, overdynget med glimmer – det er ét af eksemplerne på, hvad vi har lavet til et julekursus, jeg har holdt i kirken sammen med to kvinder fra vores lille menighed. Fra midt i oktober til midt i december havde vi dette julekursus, hvor vi har lært 6-8 kvinder at kende. Det var en rigtig god måde, at blande noget kreativt med forkyndelsen af evangeliet. Det var godt for mig – og deltagerne – at jeg arbejdede sammen med to peruvianere om kurset. Ellers havde jeg aldrig valgt den type julepynt som vi endte med at lave. Lad mig bare sige, at der er meget forskel på, hvad man synes er flot julepynt. Der er mere spræl, farve og glimmer over den peruvianske stil.

I januar begynder vi med et nyt kursus med kreative ting. Flere af kvinderne lyder til at komme igen, og det håber vi meget på, så vi kan lære dem bedre at kende, og undervejs også give dem Guds ord med på vejen. 

5 nye "medlemmer af familien"

Nu har vi været tilbage i Peru i 12 dage, og vi har det godt. Vi vil gerne præsentere jer for de 5 nye "medlemmer af familien". Det er vores to volontører Milka og Lærke, samt tre små gule navnløse kyllinger... De skal nok få navne, når vi kender dem lidt bedre, og kan kende forskel. Det kan være lidt svært efter en halv dags bekendtskab.
Som det altid går i Peru, så ændres planerne. Denne gang skete det dog allerede i DK, da Milka ikke kunne rejse med os til Peru d. 7/9 som planlagt. Hun måtte desværre vente til i torsdags pga sygdom og manglende billetter, da hun så var klar.
Rejsen herned gik fint, og vi var spændte på at mødes med Lærke i lufthavnen i Lima og følges ad mod Piura. Det gik let at finde hinanden, og den sidste lille flyvetur gik fint trods meget små sæder.

De sæder er vist ikke designet til en dansk mand på knap 2 meter... 

Da vi kom frem til vores hjem var det festligt pyntet op af Ceci, der har passet vores hus mens vi var i DK. Hun tog imod os sammen med Steffen, Kate og Lea, og det var skønt at se dem alle igen.

Pizza fra Papa Johns med dejlige venner og kollegaer. 

Lærkes planer blev også ændret, da Milka ikke kunne komme så tidligt som forventet, idet hun ikke må bo alene her i Peru... så hun måtte flytte ind hos os i en uges tid. Det nød alle i vores familie, så vi kunne lære Lærke bedre at kende. Hun faldt bare lige ind, og det er som om, at vi har kendt hende meget længere tid. En fantastisk Lærke, som vi glæder os til at være sammen med i dette skoleår. I onsdags skulle Filip og jeg til møde i Chiclayo, og børnene nød, at de havde Lærke for sig selv helt til om aftenen. Da vi kom ind af døren blev vi modtaget af Lærke og Elisabeth klædt ud som tjenere. Nogle voksne ville være trætte og sidde i sofaen med mobilen efter en dag med vores børn, men ikke Lærke - sådan skal det gøres!
I torsdags kom Milka frem til Piura, og vi tog alle glade imod hende. Det er skønt at skulle være sammen med en gammel kending, som vi alle holder meget af  (Milka var vores første volontør i både Norge og Peru). Endelig kunne de to volontøser også finde sammen og lære hinanden bedre at kende, og det tegner til, at vi alle kommer til at få det rigtig godt sammen.

Så fik vi endelig samling på flokken. Milka sidder ved siden af Filip, og Lærke er for bordenden. 

                             

De sidst ankomne i vores "nye" liv i Peru, er de tre små gule kyllinger, som vi købte på markedet i formiddags.

Der var flere størrelser og racer at vælge imellem. Da vi gik lidt væk for at snakke og vendte tilbage igen, var prisen ændret fra 15 til 7 soles (14 kr) for dem alle tre. 

De er små og nuttede, og vi må se, hvor store de kommer til at blive. Jeg kan have mine bange anelser, efter at kaninen Ninus blev købt med forventningen om at det var en dværgkanin, og den blev gigantisk....

I den sidste uges tid har Filip og børnene haft et projekt med at bygge et hønsehus til kyllingerne, og det har de alle gået meget op i. Nok mest Filip og Elisabeth. I DK bruger man vist ofte en vamelampe til kyllinger, men det behøver vi ikke her, varmen kommer helt af sig selv.

Hus på toppen af buret for at spare plads, og på den anden side af huset skal Elisabeth have tomater.

Kyllingerne er netop flyttet ind, og Filip og børnene holder øje med, om de falder til i deres nye hjem. 

Engang i den nærmeste fremtid skal børnene igang med Salomonskolen og dermed bliver det også hverdag for os alle. Det glæder vi os til, og med Lærke og Milka som lærere i skolen, går vi en tryg og spændende tid i møde.

                                                                                                                                       (Christina)